Cloud Nine flytter til NOVA House @Slussen
Cloud Nine flytter til NOVA House den 17. april.
Efter to år på Alma Nybrogatan flytter Cloud Nine nu til NOVA House i Katarinahuset. Katarinahuset ejes af Atrium Ljungberg og har det seneste år gennemgået en forvandling, hvor der er udviklet nye og moderne kontorlokaler med gennemtænkte og bæredygtige løsninger. De nye lokaler i hjertet af Slussen byder på en fantastisk panoramaudsigt fra Rådhuset, over Gamla Stan, til Djurgården.
Udover at dele etage med moderselskabet Nova Consulting Group AB, vil Cloud Nine dele 2.250 kvadratmeter plads med søsterselskaberne Epinova, Fyr Agency, Infunnel, Pineberry og Singular Studios og tilsammen tilbyde endnu bredere kompetence inden for digitale tjenester og markedsføring.
Katarinahuset har mange års historie med forskellige rekonstruktioner oven på de ældste dele af bygningen, som blev grundlagt i 1909 af arkitekten Gustav Wickman. Cloud Nine flytter ind i forbindelse med den seneste renovering og ser frem til at være en del af et nyt år i Katarinahusets historie.
NOVA Houses kontormiljø med Gamla Stan som fundament og Slussens puls vil tilbyde en atomsfære, hvor kultur og erhverv smelter sammen som et socialt mødested for alle, et miljø, der afspejler Cloud Nines kreative og innovative aktiviteter.
Cloud Nine flytter ind den 17. april og ser frem til at byde medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere velkommen i de nye lokaler på Stadsgården 6/ Katarinavägen 9.