Fra projektleder til Iron(Wo)man: Malins rejse til målstregen

Kan lide det ubehagelige

12 timer og 56 minutter efter startskuddet når mine fødder endelig den ønskværdige røde løber og i højtalerne hører jeg; "Malin, DU er en Ironman!". Tårer af fuldkommen lykke og udmattelse falder. Jeg gjorde det. Jeg klarede. Jeg er en Ironman. Det er uvirkeligt. Det er sandt.

Hvordan ender man egentlig på startlinjen for en Ironman, når man tidligere har sagt ordene "Jeg forstår ikke, hvorfor du gør sådan" eller "Det kan da ikke være sundt". For mig er det klart, så snart jeg udtrykker mig på den måde, bliver det altid til "Selvfølgelig gør jeg det!" og "Hvis hun/han kan det, så kan jeg også!". At jeg aldrig lærer.

Og så fandt jeg pludselig på, at jeg meldte mig til Ironman Kalmar 2023. Foran mig havde jeg præcis 358 dages træning og angst og selvfølgelig arbejde og familie at tage mig af.

Som projektleder kan man tro, at der straks bliver lavet en klar projektplan for uddannelsen, hvad jeg skal spise og så sørge for, at arbejdet bliver gjort. Let! Det eneste problem med det er, at det strider fuldstændig imod min træningsfilosofi. Motion for mig skal være sjovt, energigivende og få mig til at føle mig godt tilpas - ikke et planlagt must! Så er det muligt at nå målet om at komme i form til en Ironman med en sjov og behagelig træningstilgang, hvor du kan bevare lysten til at træne? Svar ja!

Tro mig, ikke alle træninger er altid super sjove, men jeg har lært, at jeg aldrig har fortrudt en session. Det samme gælder nok for dig! Tricket for mig er at vænne mig til at gøre noget (næsten) hver dag, hvad det er, bestemmer tidsplanen. Læg præstationer til side, men prøv at gøre noget. Du behøver ikke at løbe hurtigt og smage blod i munden. Du skal heller ikke altid være ude på lange løbeture hele tiden og selvom du træner til et triatlon, skal du ikke altid svømme, cykle eller løbe. Jeg har brugt meget tid på min favorit træning Bodypump for at styrke min krop og for mig har kombinationen af ​​cardio og styrketræning været uovertruffen.

Med flere løb under bæltet har jeg erfaring med mental forberedelse og styrke, men at tackle en Ironman, som jeg tidligt indså, ville kræve mere hjernekraft, end jeg nogensinde havde haft brug for før. For uanset hvor stærk du er, er det svært at presse dig selv fysisk og mentalt i 12-15 timer i træk. Hjernen siger, at det gør ondt, og djævelen på skulderen siger, at det er tid til at stoppe, og det eneste, der lige er, er at afbryde besværlige tanker. Er det overhovedet muligt?

Jo mere jeg tænker over det, ligner det faktisk meditation. Lad tanken komme og lad tanken komme videre. At arbejde med et mantra, når det er hårdt under et løb eller træning, har også været rigtig godt for mig. De kan være lidt forskellige, men er som regel forankret i mit "hvorfor", hvorfor gør jeg det? Fordi ingen andre end mig selv valgte dette. For eksempel. "Jeg vil, jeg vil, jeg kan" men det kan også være mere spændende som f.eks. "Hvert skridt bringer dig tættere på målet!".

Afslutningsvis vil jeg bare sige til dem af jer derude, som overvejer at tage en udfordring op; GØR DET! Det er så givende at lave noget nyt og udfordre sig selv. Men husk at sætte fornuftige mål, vær god mod dig selv på vejen dertil og behold lysten og glæden i træningen.

Fra min seneste udfordring tager jeg med mig, at jeg har lært mig selv at kende på en helt ny måde! JEG ER stærk, jeg KAN presse mig selv, når det er hårdt, fordi jeg er en IRON(WO)MAN!