Personas – er de nødvendige?

Personas bruges i mange webprojekter som en del af forstudiearbejdet. Formålet er at illustrere målgrupperne ved at lave modeller i form af en række fiktive, men ”rigtige” og komplette personligheder. Altså at beskrive U’et i UX (User Experience). Men er personas virkelig nødvendige? Svaret afhænger af en række faktorer, og disse vil jeg forsøge at afklare.

• Demografi eller empati?

• Hvad skal en persona indeholde?

• Scenarier

• Aja bias

• Så er de nødvendige?

Demografi eller empati?

For at beskrive typiske kunder kan du se på data fra en eksisterende hjemmeside, interviewe folk i byen eller brainstorme karakteristika. Individerne grupperes derefter passende i klynger med lignende karakteristika og behov. Nu har vi en første sortering at tage udgangspunkt i. Når det kommer til internet eller e-handel, kan det være nyttigt at se på købsmønstre (hvor meget, hvor ofte, hvor hurtigt, produktkategorier) eller internetvaner (digital native, novice, mobile-only). Selvfølgelig kan man så begynde at designe til disse behovsklynger, men det viser sig, at løsningerne bliver bedre, hvis man kan komme ind i kundernes situation “for real”, altså at man føler med målgrupperne, selvom man gør det. ikke selv tilhører målgruppen. Det er en grund til at skabe mere komplette kundetyper eller personas.

Hvad skal en persona indeholde?

Der er utallige skabeloner til personas online, men nogle typiske og nødvendige ingredienser er:

• Et beskrivende navn (Molle Mobil, Staffan Stamkund, Nördiga Nils)

• Billede (helst ikke “lagerfoto”)

• En “historie”, der giver lidt baggrund og måske beskriver personaens hverdag

• Behov (umiddelbart og længere sigt)

• Influencers (mennesker, situationer)

• Forhindringer (som vi skal tage højde for)

• Økonomisk betydning (% af omsætning)/købsmønster

• Internetvaner (frekvens, enheder osv.)

• Anden vigtig viden/færdigheder (faglige færdigheder, handicap)

Scenarier

Jeg vil som regel altid komme med scenarier, der beskriver almindelige eller forventede veje gennem en hjemmeside – uanset om det er en informationshjemmeside eller en e-handel. Hvor er den besøgende fra? Hvad vil vi have ham til at gøre? Hvilke handlinger ønsker vi at drive? Med personaens forskellige briller tester man så, hvordan det nok ville gå. Scenariebriefinger er gode at lave før almindelige brugertests for at undgå “blindgyder” eller “mørke gyder”, hvor den besøgende kan sidde fast. Personas kan også være nyttige, når du designer kampagner eller køber søgeord.

Aja bias

Noget man skal være opmærksom på, når man udvikler sine personas, er, at man ikke kun bruger sig selv og sin omgangskreds som modeller. Dette har også vist sig vigtigt i andre it-sammenhænge, ​​som f.eks. når man underviser en AI. Personas med radikalt forskellig baggrund bør inkluderes (medmindre der er en god grund til at lade være). Etnicitet og tro er to faktorer, der kan have indflydelse på, hvordan en webservice opfattes eller fungerer – det kan handle om det visuelle sprog, billedtekster osv. Nogle “kantpersonas” kan også være gode (Angry Arne, Doubting Tilda).

Så er de nødvendige?

Det hele afhænger af projektets ambitionsniveau og budget. Men personligt synes jeg, at personas er en god måde at illustrere målgrupper og behov på og bedre end statistik at have som rettesnor i designarbejdet. Det er også nyttigt at se løsninger fra mange forskellige perspektiver under udviklingsarbejdet. Personas arbejder også uafhængigt af ekspertiseområder. En udvikler kan nemmere forstå fordelen ved en bestemt funktion, hvis der er “levende” personas at forholde sig til, og bygge fantastiske løsninger til.

/David Aler, strateg